Dette indhold er sponsoreret.

Så du har fundet drømmelejligheden, og hvor du kan se dig selv bo i mange år. Men hvor meget skal du nu lige smide i flytteomkostninger? Det kan nemlig være en ret tung post på dit budget at flytte ny lejlighed, og det kan være nødvendigt at spare op i god tid, før det bliver muligt at flytte.

Hvor meget det sådan ca. vil koste dig, og hvilke omkostninger, du bør have in mente i forbindelse med din flytning. Det giver Gladsaxebladet.dk et bud på – eller du kan også læse mere herunder.

Hvad betaler du i indskud?

Det er huslejen, der afgør hvor meget, du skal betale i indskud. Tommelfingerreglen er tre måneders husleje i depositum og tre måneders husleje i forudbetalt leje – dertil betaler du også første måneds husleje i forbindelse med dit indskud. Dermed kan du altså forvente, at du skal betale 7 måneders husleje, før du kan få lov til at flytte ind i din nye lejlighed. Har dig og kæresten derfor fundet en 3-værelses lejlighed i centrum til 10.000 kr. om måneden, bør du altså have mindst 70.000 kr. sparet sammen. Er der kun krav om 1 måneds forudbetalt husleje, er prisen derimod nærmere de 50.000 kr., men det gør bestemt ikke noget at have flere penge på din opsparingskonto – så er der også til aflønning af flyttefolk.

Hvis du ikke har den slags penge på dig lige nu og her, kan du overveje at tage et lån. Du bør dog ikke låne mere end højst nødvendigt, og så kan det være en god ide at få lånet afdraget hurtigst muligt.

Hvor meget indskud får man tilbage?

Hvor meget du får tilbage fra dit indskud, den dag I flytter fra boligen, afhænger af flere faktorer. Først og fremmest hvor mange måneders forudbetalt husleje, der er blevet betalt. Har du betalt 3 måneders forudbetalt husleje, men er lejligheden allerede blevet overtaget efter 1 måned, så vil du få 2 måneders forudbetalt husleje tilbage. Har du kun betalt 1 måneds forudbetalt husleje, så vil halvdelen typisk blive ædt op i istandsættelsesperioden.

Derudover er der også dit depositum på tre måneders husleje. Her er det tilstanden af din lejlighed, der afgør, hvor meget du får tilbage. Vær ligeledes opmærksom på, at der kan være afvigelser i din lejekontrakt, der gør, at du skal betale for yderligere istandsættelse. Her kan det være en god ide at kontakte en jurist eller en organisation som LLO, som kan hjælpe dig, hvis du ikke er sikker på, om du er forpligtet til at efterleve lejekontrakten.  

Læg et budget

Inden du finder dankortet frem og køber et månedsabonnement hos dine foretrukne online bolig portal, er det en rigtig god ide, at du får lagt et budget. Hvor meget har du råd til at bo til leje i? Hvor store er dine behov reelt? Tænk også på fremtiden – har du råd til at blive boende, hvis din økonomi skulle blive forringet?

Det kan godt ske, du lige nu har råd til en stor, flot lejlighed i centrum, men er det nødvendigt, eller er det egentlig blot overforbrug? Du bør aldrig bosætte dig for dyrt, da det kan være en udfordring at få pengene til at række, og har du ikke råd til at spare op, kan det også blive svært at fraflytte lejligheden uden at skulle låne dig til det.